Tommas Jørgensen
Der er i udgangspunktet ikke noget lighedstegn mellem stærk teknik, evnen til at male fotorealistisk og det at skabe kunst. Det tekniske talent hører til i disciplinen kunsthåndværk, men når man samtidig har evnen til at fortælle en historie, berøre og skære sig ind i beskuerens bevidsthed, kan der opstå noget magisk; noget ekstraordinært. Tommas mestrer det hele. Hans teknik er uovertruffen, og hans historiefortælling
er både vedkommende, barsk og interessant at beskæftige sig med.
Den tekniske – nogen vil sige nørdede – side af Tommas gennemsyrer hele hans karakter og virke, og det kommer til udtryk i alt, hvad han kaster sig ud i. Han spiller musik, og har bygget sine egne instrumenter, ligesom han selv har designet møbler til sit hjem. Når han maler, sker det bl.a. efter århundrede gamle principper, hvor alting skal skabes ud fra kun otte farver. Det hele skal kort og godt skabes uden kompromisser og uden smutveje – og det kan ses. Der er kun få, der kan måle sig med Tommas’ tekniske færdigheder. Dertil skal lægges, at Tommas er en yderst eftertænksom, observant og filosofisk fyr, der
hverken er bange for livets mørke sider eller afholder sig fra at fejre og dyrke de lyse. Det er kombinationen af de ting, der gør, at hans værker bliver ekstraordinære.
Tommas’ værker har fra begyndelsen kredset om en leg med og fornyelse af den oldgamle stilleben-genre. I udgangspunktet handler det om at portrættere en opstilling af objekter; at vise deres rankhed og substans. Dog tilfører Tommas en underliggende historie, og han bruger og arrangerer objekterne på en helt ny måde, så det bliver nutidigt, nyt og hyper aktuelt. Det lyder muligvis nemt og ligetil, men det er særdeles svært at forny en rodfæstet genre på en meningsfuld måde og samtidig undgå, at det bliver fortænkt og overfladisk. Heldigvis lykkes han med det, og både dem der blot nyder og kigger på kunst, og dem der køber, har taget det til sig; Tommas’ værker er på alle parametre en stor succes.
Rasmus Peter Fischer
Galerie Wolfsen
Aalborg